top of page
  • Rikke Kirkegaard

Sommerhilsen 2023☀️ Herlige Holistiske Horisonter..🌳🕺🏼🪘💃🏼☯️🌊

Opdateret: 29. jul. 2023



Kære Soul & Shadow Mates <3


"Mere sang, mere dans"! Sådan lød mit nytårsfortsæt 2023.


De kropsliggjorte udtryk ligger tættest på min essens som menneske og det er derfor også de evner ~ talenter jeg bedst kan berige mine medmennesker med her i min praksis.


Det sidste halve års større og større fordybelse i "psykoakrobatikken" sammen med mine klienter i proceskonsultation har været sælsomt berigende og meningsfuldt.


Jeg glæder mig meget til efteråret, hvor vi psykoterapeutisk - i de individuelle forløb - vil udforske og inddrage flere og flere elementer fra kunstens verden; litteraturens, musikkens, dansens, skuespillets og sportens verden: Evocation Therapy.


Vi tager altid udgangspunkt i dét du lige kommer med og aktuelt står i!

Ofte vil det have et sprogligt udtryk. Måske griber du også en talemåde, metafor eller anekdote fra din verden, som sætter spot på essens eller proces.

Vi bliver bare ikke så længe oppe i hovedet, men går helt bevidst efter at sætte krop på netop dét der er svært og bøvler lige nu og her. Så kan vi nemlig straks katalysere og igangsætte de forandringer og nye fyringer i dine nervebaner, som du har brug for netop nu, for at bevæge dig derhen, hvor du ønsker at være, senere i dag, i morgen, i din sensommer, dit efterår og din vinter 2023.


Jeg glæder mig også meget til opstart af nye spændende procesforløb.

Hvem ved, måske vi ved juletid kan fejre, at der stille og roligt er manifesteret en ny blid bølge fra det bureaukrati, jeg smagte godt på sammen med nogle af jer de seneste par år😊 -henimod slow flow ~ dét vi kan kalde en art "free style tai chi"?🌳🤸‍♀️🧘‍♂️🐠🧘🏻‍♀️🤸 -naturligvis altid i udforskning, sammensmeltning og udfoldelse af alle jeres eksistentielle tangenter og gestalter.. <3


I øjeblikket ser det i hvert fald sådan ud🙏


Det falder perfekt i tråd med, at jeg personligt udlever og fordyber min musikalitet, der var fortrængt og udpint i visse livsperioder. Nu kaster jeg kærligt og varsomt slør.. stille og roligt.. Danser op på scenen igen og har snart udgivet de sidste ydmyge singler fra mit hidtil hemmelige album.. En vild og helt ubeskrivelig proces. <3



Jeg er uendelig taknemmelig for den dybt bevægende personlige og arbejdsmæssige udvikling. Det ville aldrig have været muligt uden kærlig støtte og opbakning fra mine næreste og kæreste dansepartnere, ikke mindst fra jer mine sjæle-og skygge-makkere🧡

Af hjertet tak💚


I ved alle selv, hvem I er, når det klinger ind..<3


Lige nu glæder jeg mig allermest til at trække stikket, særligt diverse computerstik -for at holde ferie sammen med mine vigtigste dansepartnere, min familie. Det trænger jeg - og vi alle fire - i den grad til ovenpå et hårdt skole-lærings -og livsår..<3


Rigtig god og opløftende sommer til jer alle☀️🧚‍♀️

Vi ses ~ Kærlig hilsen <3

/Rikke

105 visninger0 kommentarer

Comments


bottom of page