top of page
  • Rikke Kirkegaard

Godt Nytår 2019



Kære Alle,

Tak for det ocean af nærværende øjeblikke, jeg nød sammen med jer i 2018.

Tak til alle der fandt vej til min praksis gennem fire - spændende forskudte - årstider; hård vinter og bidende kulde, forsinket flyvsk forårskrus ~ euforisk rus, et uendeligt varmt og afsvedet sommerterræn, endeligt efterårsrusk og -regn. Vinter igen? Vi får se..

Tak for jeres vilje til at finde frem til Moselund-bungalowen gennem vild efeu-jungle og muldvarpe-mark. ;-)

Hver og én har I bevæget mig dybt og personligt.

Nogle ganske kort og intenst. Andres proces får jeg lov til at følge gennem flere livsfaser. Af og til varsom titrering med traume-pipetten.🌡

Jeg er dybt beæret over den tillid, I udviser mig. At få lov til at være livsledsager for en stund, mens I modigt konfronterer gamle spøgelser, gammel og ny smerte

og aktivt bryder med gamle automat-handlinger for at udleve jeres passioner.

Alting er konstant i bevægelse. Altid vil jeg bære jeres bevægelser med mig og de former hele tiden min livsverden og mit verdensbillede.

Tak for al den skønhed, I beriger mit liv med. Al den yin og yang, de feminine og maskuline sider, den blide og den skarpe power, som I hver i sær træder ind ad døren med..🎵

2018 indfriede allerede i forsommeren mine oprindelige mellemmenneskelige ambitioner for NaturPsykologen. Hvad sker der så med en rastløs, passioneret sjæl, der ønsker det bedste fra alle verdner til os alle ~ Abundance her og nu, helst på kommando..? ;-D

Et særligt, kærligt, stort menneske gav mig lige før jul et praj om endnu en smuk og tankevækkende dokumentar-film, der, ligesom filmen "Innsæi" ligger i fuld længde på NetFlix: “Minimalism".

Den hjertegave hermed givet videre.

https://www.youtube.com/watch?v=0Co1Iptd4p4


Minimalisme - Feng Shui... Så er jeg altså endnu ikke selv ligefrem nogen mester.. ;-)

Jeg elsker at dvæle og smage på ord, stemninger, toner og ting, ja hver en lille naturens detalje.. alting. Jeg vil allerhelst have det hele med.

Der er en dobbelthed her. Evnen til at dvæle sansemæssigt er også nærvær.

Men der kan hurtigt blive for meget flimmer, hvis alting skal granskes og verbaliseres.

Det kræver selvdisciplin, træning, tillid og mod at udvælge blot ét kærligt og varmt fokus - og dernæst holde det; Mindfulness.


Mit personlige nytårsfortsæt er, at jeg vil læne mig længere tilbage.. at lade tingene ske smukt af sig selv..

Mit løfte er at læne mig tillidsfuldt tilbage og lytte til “the sea within” ~ intuition..

https://www.youtube.com/watch?v=leFCIThHaOs


"Doing more by doing less.."

Jeg er samtidig overbevist om, at vi dør, mens vi venter!

Laid back lytten må derfor altid følges op med handling efter intuitionens guide og retning.💪 “Timing is everything!”.. At finde vores helt egen rytme og timing i samspil kræver dedikeret træning.

Gør noget - gør noget nyt - aktivt - træf et modigt valg for dit nye år - dit nye liv; lige nu og her..!🌈

Livet er vildt og jeg forundres hele tiden over, hvor smukt det kan folde sig ud, helt naturligt, når vi slipper vore forestillinger om, hvordan det “burde” være.

Må dit 2019 blive fyldt af dine smukke kreative visualiseringer.🎨 Må du skabe din verden, præcis sådan som du ønsker dig den - skabe smuk musik sammen med dem du holder af.🎵🎉❤️

Et godt, fredfyldt og lykkebringende nytår til os alle!🎉

Kærlig Hilsen

/Rikke


12 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page