top of page
  • Rikke Kirkegaard

Corona-krisens bonus.. din læring..

Opdateret: 17. jul. 2020

Kriser er udviklende. Sådan er det bare. :-)

Heraf ordsprog og fortærskede fraser som: "Hvad der ikke slår dig ihjel, gør dig stærkere". "Nød lærer nøgen kvinde at spinde".

Muskler, der ikke bruges, sygner hen.

Lige nu og her tvinger Corona-krisen os til at se på, hvordan vi kan "standse ulykken"; passe bedst muligt på os selv og hinanden. Den tvinger os til at tænke kreativt, smøge ærmerne op for at overleve - og overleve sammen - fysisk, psykisk, menneskeligt, socialt, økonomisk osv.

Men den giver os samtidig en enestående - nærværende - chance for at konfrontere realiteten; at vi ikke kan kontrollere fremtiden.

Den indsigt, at kontrol reelt er en illusion. Vi kan forsikre os i hoved og r.. -Men vores sårbarhed er en realitet - vi er nødt til at turde mærke os selv - og de følelser vi måske sædvanligvis flygter lidt fra..❤

Så hør min ven, lad os - hver i sær - stille os selv nogle virkelig vigtige spørgsmål. Jeg vil driste mig til at kalde dem noget så konsulent-agtigt som katalysator-spørgsmål :-)


Hvad lærer krisen dig om dine styrker og dine sårbarheder?


Hvad fungerer rigtig godt hos dig og for dig?


Hvad vil du skabe mere af?


Hvad vil du gerne tage afsked med på den anden side af af krisen?

Hvis du vidste, du skulle dø i morgen eller om et halvt år, hvad er så det vigtigste for dig at nå at opleve?

Hvad er de værdier og standarder og målsætninger, som du ikke vil give køb på, når corona-krisen er overstået?


Hvordan vil du i fremtiden forme og skabe dine dage?

-Lægge dit hoved trygt og lettet på puden om aftenen?

-Tænke på som det første, når du starter din dag?


Helt konkret? Ikke fikse, men skabe på ny..  Big Difference..👌

Hvert øjeblik er en ny chance.. Hver en time, hver en dag..


Hvem er en lys skygge, en attraktiv og efterstræbelsesværdig mentor eller mesterlærer for dig? Hvem ser du op til og hvem vil du derfor gerne lære af..?

Lad dine lysende guides og fyrtårne stjæle dit fokus fra de skyer, der plejer at få magt og overskygge din hverdag.


Lad dem stråle klart og vise dig dine veje, når verden lukker op igen..☀️


Læs øvrige corona-indlæg her på bloggen. :-)


-OG kommende indlæg.. :-) Jeg lover at være lidt mere modig og lidt mindre karrig med mig selv ;) - i et kommende indlæg at dele med jer, hvad corona-krisen bl.a. har betydet for mig og min selvforståelse. Herunder hvorfor jeg er særligt taknemmelig for denne type krise.. og at jeg tør udtrykke den daglige lykke, den faktisk forærer mig personligt..



48 visninger0 kommentarer

Comments


bottom of page